Socialt liv på kollegiet

På kollegiet har vi forskellige fællesskaber, man kan indgå i. Vi har bl.a. en fast torsdagsbar med forskellige temaer og fester fordelt ud over året. Denne tiltrækker også folk fra de nærliggende kollegier og giver et hyggeligt omdrejningspunkt og mulighed for at nyde socialt samvær. Vi har flere forskellige initiativer i fælleslokalet for vores kollegie, bl.a. filmaftener og streaming af sportsevents.

Vi har også et haveudvalg, der passer kollegiets højbede og planter diverse spiselige grøntsager, så hvis du har grønne fingre er du mere end velkommen til at melde dig ind.

Om sommeren afholder beboerrepræsentationen og barudvalget en sommerfest og diverse grill- og bålarrangementer. På kollegiet er der også en volleyball bane der sætter gang i fællesskabet.